Den kemiske sammensætning af stål til fremstilling af hundesakse skal være afbalanceret, ikke overlegeret og præcis. Specifikationskravene og tolerancerne skal være tætte og præcise for at garantere en høj ensartet kvalitet, der sikrer mod korrosion, hårdhed og sejhed i den færdige saks.
Her følger en oversigt over de mest almindelige elementer, der er tilsat hundesaksestål:
Kulstof (carbon) er den vigtigste drivkraft for hårdheden i stålet. Desto mere kulstof der er tilsat (op til 1,2%), desto hårdere bliver det. For meget kulstof gør det imidlertid vanskeligere for materialet at producere martensit, og derved er en dybfrysning nødvendig for at opnå høj hårdhed. Hårdheden er relateret til mængden af kulstof opløst i stålets matrix. Ved at binde chrom i karbider kulstoffet er indirekte faldende korrosionsbestandighed.
Er tilstede i alt stål, som regel som urenheder, men de er sommetider tilsat i kontrollerede mængder for nemmere at bearbejde stålet. Den generelle regel er at holde indholdet af disse så lavt som muligt
Er en af de mest vigtige tilsætninger. Mobylidæn øger sejheden og mindsker korrosion mod flere industrikemikalier, således at små huller i stålet ikke opstår. Mobylidæn formindsker også tiden for chokhærdning, så en god stress fri stålstruktur kan produceres.
Koboltsakse fås i to typer. Smedet stål og pulverstål, eller det man kalder sintret metal. Pulverstålet giver mulighed for det maksimale koboltindhold, men det har MEGET nemt ved at brække. Pulverstålet i koboltsakse giver saksene en enestående og god klippeevne og uden hærdning en hårdhed på ca. 66 til 67Rc. Smedet stål er mere sejt end sintret metal, men det har sjældent mere end 10% koboltindhold, hvilket gør denne type koboltsakse blødere med en hårdhed på ca. 58-62HRC.
Mangan tilfører stålet styrke og hårdhed. Graden af styrke- og hårdhedsforøgelsen er afhængig af mængden af tilsat kulstof. Desto mere kulstof, der er i stålet, desto større effekt har manganet. Mangan er gavnlig for overfladefinishen, specielt hvis stålet har et højt sulfoindhold.
Krom er den vigtigste beskyttelse mod korrosion. Korrosionsbestandigheden, der opnås, er relateret til mængden af krom i stålets matrix og ikke til den nominelle sammensætning. Desuden er krom med til at øge varmemodstanden. Krom mindsker dog sejhed og hårdhed i stålet.
Vanadium tilfører stålet sejhed og modstand mod metaltræthed.
Nikkel øger korrosionsmodstand og sejhed samt tillader et højere indhold af krom ved hærdning.
Mange billige rustfri stålsakse er lavet af 410-stål. 410 er nemt at bearbejde og har en udmærket modstand overfor korrosion, men det vil kun hærde til 38-44Rc. Sakse lavet af dette stål vil ikke holde skæret længe og vil nemt blive skæve. Man kan endda bøje bladet med hænderne.
420-stål var en af de første rustfri stållegeringer, der blev udviklet, og primært til knivindustrien. Det er stadig et meget brugt stål til sakse. De fleste tyske sakse er lavet af 420-stål. Det hærdes til 48-50Rc, som giver en en god smidighed og sejhed. Ved denne hårdhed kan bladene stadig bøjes og opsættes uden alt for stor fare for at brække.
Rustfristålserien 440 chokhærdes til en rockwellhårdhed mellem 56-62Rc. Anløbet vil de give den bedste struktur i området på 54-57Rc – større end 57Rc, og de vil blive meget sprøde. De fleste konvekssakse er lavet i 440-stålserier.
Generelt kan siges, at desto hårdere stålet er, desto længere levetid har skæret, før det bliver sløvt. I det følgende ses en oversigt over de ståltyper, der i dag oftest anvendes til fremstilling af sakse:
Denne ståltype er stadig meget brugt til sakse. Mange tyske sakse er lavet af 420-stål, og de har en god smidighed og sejhed samt middel modstandsdygtighed overfor rustangreb.
Disse typer har et lidt lavere kulstofindhold end type 440C og kan derfor ikke hærdes så højt som 440C. Typen giver derimod en lidt bedre beskyttelse overfor rustangreb end type 440C.
Denne ståltype anvendes til produktion af hundesakse, klippeskær samt barberblade, Stålet er meget lig det meget anvendte ståltype 440C dog uden indhold af molybdæn.
Denne ståltype anvendes også til produktion af kuglelejer, Stålet er meget lig det meget anvendte ståltype 440C dog uden indhold af molybdæn.
Dette er den mest anvendte ståltype til sakse i den bedre kvalitet, især hvis stålet kommer fra Hitachi. Ydermere er 440-serien uden indhold af nikkel, hvilket gør den perfekt til dem, der lider af nikkelallergi.
Denne ståltype anvendes i dag af mange producenter, der mener, at skæret holder længere end type 440C og samtidig er mere modstandsdygtig overfor rustangreb.
En koboltståltype som indeholder høje værdier af hårde metaller som molybdæn, vanadium og kobolt. Dette giver bedre skarphed og holdbarhed af skæret. Koboltlegeringer er også lettere end normale rustfri stållegeringer, hvilket gør dem til det perfekte materiale til sakse.
En koboltståltype, som indeholder høje værdier af hårde metaller som molybdæn, vanadium og kobolt, hvilket giver bedre skarphed og holdbarhed af skæret. Koboltlegeringer er også lettere end normale rustfri stållegeringer og gør dem til det perfekte materiale til sakse. ATS314, fremstillet af Hitachi, er det absolut bedste stål, der anvendes til saksefremstilling.
En ståltype der består af meget fine og jævnt fordelte karbider, der forstøves ind i stålet under stort tryk og varme sammen med et særligt højt indhold af vanadium. Dette giver en homogen struktur og sikrer, at Micro Carbide-stål ikke kun er meget hårdt (optil HRC 63) men også yderst slidstærkt og modstandsdygtigt overfor korrosion. Det store indhold af de små mikro karbider, med en gennemsnitlig størrelse på 0,5 mikron, giver mulighed for en uovertruffen stabil, skarp og sej skærekant på bladet, og samtidig forhindrer det mikroskår. En ideel ståltype til saksefremstilling med meget lang holdbarhed af skæret.
En sjældnere type af rustfrit stål, som fremstilles ved gentagne lag og foldning af to typer af stål med modsatte egenskaber; en hård og en blød. Det endelige resultat af denne omhyggelige smedningsproces er en smuk stålstruktur med synlige marmorerede linjer. Disse multi-lag af stål hjælper til at absorbere vibrationer, der opstår, når du åbner og lukker saksen, hvilket giver en meget blød fornemmelse ved klipning.
