Fortrydelse af varekøb

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler med os.

Fortrydelses fristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare, eller får den sidste vare er i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved fremsendelse af mail til bjerregaard@oncable.dk, ved telefonisk kontakt på +45 32184420, eller ved at benytte og fremsende standard fortrydelses formularen (se nederst på denne side). I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.


Fortrydelsesret på tjenesteydelser - slibning

Du har 14 dages fortrydelsesret på slibning af sakse. Fristen løber fra den dag, aftalen blev indgået. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

I praksis betyder det, at din fortrydelses frist udløber, når ydelsen er fuldt leveret. Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.

Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde der allerede er leveret.


Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for større inventar, som stole, arbejdsborde etc.

Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 100,00 DKK. Det anbefales dog at tjekke prisen på www.postdanmark.dk


Varens stand, når du sender retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.


Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs beløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leverings omkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leverings form end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.


Returnering i forbindelse med fortrydelse af køb

Returner varen til:

Hundesaks.dk
Kolt Østervej 12

8361 Hasselager

Mærk pakken ”FORTRYDELSE” og vedlæg venligst kopi af faktura samt fortrydelsesformular. Bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.


Standard fortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende

Til:
Hundesaks.dk
Kolt Østervej 12,
8361 Hasselager
bjerregaard@oncable.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

Bestilt den:

Modtaget den:

Forbrugerens navn:

Forbrugerens adresse:

Forbrugerens underskrift:

(kun underskrift hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato: